Nyuddannet Mekanikingeniør

Er du lige blevet (eller tæt på) uddannet som maskin-, mekanik- eller mekatronikingeniør eller har du et par års erfaring?

Har du lyst til at arbejde med elektromekanisk produktudvikling i tæt samarbejde med elektronik, software, produktion og underleverandører?

Vil du være med til at udvikle vores nye generation af højspændingsgeneratorer (300+ kV) og røntgenkilder?

Vi er et lille firma i vækst med 13 kollegaer i Højbjerg, der udvikler og producerer specialiserede røntgenkilder og højtydende højspændingsgeneratorer til anvendelse indenfor industriel inspektion. Vi har travlt med at udvikle endnu bedre produkter og søger derfor en kollega til mekanikudvikling i vores team.

Du kommer til at deltage i alle faser af udviklingsprojekter; support i salgsfasen, design, prototyping, dokumentation, produktionssupport, problemhåndtering mm..

Kvalifikationer

  • Du har en uddannelse som M.Sc. eller B.Sc. i Mechanical Engineering el. lign. med viden om elektromekanisk apparatdesign og 3D modellering (gerne SolidWorks). Du har et godt materialekendskab samt interesse for at forstå de unikke problemstillinger i forbindelse med højspændingskonstruktioner.

  • Du er struktureret i din tilgang og ønsker at forstå behovet og problemstillingen for at finde den rette, effektive løsning.

  • Du trives i en mindre virksomhed, er fleksibel og tager ansvar for at bringe dine opgaver hele vejen i mål i samspil med dine kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.

  • Du har ambitioner om at tage mere ansvar på produktniveau, koordinere på tværs af fagdiscipliner og evt. være mentor for studerende/trainees.

Vil tilbyder

Vi er en international orienteret og innovativ virksomhed med 90% af vores omsætning i udlandet. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med stor fleksibilitet og kort vej fra beslutning til handling. Du får mulighed for at sætte stort præg på vores fremtidige retning og udvikle dig sammen med virksomheden. Vi tilbyder en lønpakke efter kvalifikationer indeholdende pensionsordning. Arbejdsstedet er i Højbjerg ved Århus.

Om Magnatek

Magnatek har gennem mere end 30 år udviklet og produceret stabile, specialiserede røntgenkilder og højtydende røntgengeneratorer til anvendelse indenfor industriel inspektion. Gennem vores know-how og erfaring med røntgendesign udvikler vi både skræddersyede løsninger og kost-optimerede standard produkter.

Hvis jobbet har interesse, bedes du sende en ansøgning til job@magnatek.dk. Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Tommy Vestermark, Head of Development på telefon 4414 4434.